onsdag den 18. juli 2012

Manden Der Var MC EinarManden Der Var MC Einar by Anders Houmøller Thomsen
My rating: 4 of 5 stars

Et kig bag kulissen i dansk hip-hops barndom, men først og fremmest et selvportræt af Einar Enemark/MC Einar. Bogen er en fornøjelig blanding af lommefilosofi, historie og analyse, og den er alt for hurtigt overstået. Ebogsudgaven har et par trykfejl i forbindelse med billedtekster, og her og der har der sneget sig nogle ekstra mellemrum ind, men sproget er levende og letlæst til trods. Jeg læste bogen indenfor 24 timer, efter jeg var startet på den.

Det kan anbefales at smide det rette soundtrack på, mens man læser - for stemningens skyld.

View all my reviews

lørdag den 18. december 2010

Julefreden sænker sig

Langt om længe er roen så småt ved at sænke sig. Det har været et hektisk halvt år, hvilket også har bevirket, at jeg ikke har fået skrevet meget. Hverken her eller på Geek Culture.

Et fuldtidsjob små 80 kilometer fra hjemmet har haft en del af skylden, men i det hele taget har der været fart på - nok også en bivirkning af ikke længere at bo alene. Nu venter der heldigvis en fin, lang juleferie, og forhåbentlig bliver selve juledelen overstået med mindst mulig stress og jag. I hvert fald er planen at få overstået julegaveindkøb i rimelig tid og ellers få indhentet lidt af det forsømte over ferien.

Næste år begynder et nyt kapitel, hvor jeg rent faktisk skal på skolebænken igen. I hvert fald en gang ugen. Emnet bliver ordblindeundervisning, og siden jeg er ret nysgerrig på fænomenet, glæder jeg mig til at komme i gang.

God jul til jer alle derude.

fredag den 16. juli 2010

SEGA

Efter et par dage i godt selskab - og med masser af konsoller, blev jeg mindet om, hvor fantastiske maskiner SEGAs konsoller egentlig er. Specielt Dreamcast og Saturn.

Nu har jeg lyst til at starte forfra på både Shenmue og Panzer Dragoon Saga.




Her er forresten et billede af naboens udendørsbassin - eller i hvert fald noget af det - her den anden dag.





søndag den 6. juni 2010

Musiksmag

Jeg fandt lige den her lille, sjove opsummeringsfunktion på last.fm, og den var lige til et indlæg:

I'm into punk, rock, punk rock, hard rock and pop, including:
Bad Religion, The Damned, NOFX, Misfits, The Birthday Massacre, Manowar, Pennywise, Danzig, Anathema, Dwarves, Eisheilig, Guns N' Roses, Anti-Nowhere League, Twisted Sister, Arch Enemy, The Donnas, Rancid, Dropkick Murphys, Flogging Molly, The Aquabats, David Bowie, The Bouncing Souls, Opeth, Finntroll, Slayer, Rise Against, As I Lay Dying, Madness, D-A-D, Aerosmith, HorrorPops, Cradle of Filth, Lordi, Rammstein, Django Reinhardt, Megadeth, The Suicide Machines, The Cult, Edge of Sanity, 7Seconds, The Business, All That Remains, Life of Agony, Ramones, 浜崎あゆみ, Traveling Wilburys, Social Distortion, Sebastian Bach, Nightwish, Alice Cooper.

Check out my music taste: http://www.last.fm/user/ninjakoala

Det var alt!

Tur til Norge

I sidste måned var jeg i Norge, og på nationaldagen 17. maj var vi et smut ude at sejle. Jeg filmede lidt af turen, og den kan du se her:

fredag den 4. juni 2010

Ikke en slacker længere

I dag var jeg til jobinterview til en deltidsstilling, og det lykkedes endda at få den. Efter sommerferien kan jeg således skrive "engelskundervisning" på CVet.

Siden det kun er på deltid, skal jeg selvfølgelig fortsætte med at søge jobs, men det er jo altid godt at få foden indenfor.

Det skal nok blive spændende. Jeg er glad for, at jeg får koblet en mentor på, der skal gøre starten lidt blidere. Tanken er stadig lidt overvældende, men det går jo nok. Det plejer det at gøre :)

torsdag den 3. juni 2010

Need a light?

En af de bedste ting ved at få sin egen have er, at man får en undskyldning til at have sin egen, personlige flammekaster. Den har ganske vist ikke et fint, stort, rødt flammehav ud ad spidsen, men der er ingen tvivl om, at der er varmt ved snuden alligevel.

Indtil videre nøjes jeg med sådan en lille ultra-mobil ukrudtsbrænder, der bare sættes på toppen af en dåse, og den virker sådan set fint. Jeg har dog også spidsen stående fra en af de store, så jeg kan gribe min 11-liters flaske og gå i gang. Piezo-tænderen på den er dog i stykker, så jeg er ikke alt for tryg ved at skulle tænde den med et fyrtøj eller tændstikker.

Jeg har ikke verdens mest krævende have, men der skal tydeligvis stadig lægges et par timer i den. Nu blev det til et par i dag, så dele af haven ser fornuftig ud, og så må jeg pusle videre et par timer her og der. Det bliver i hvert fald hurtigt varmt at være derude i lang tid ad gangen, og så bliver man jo fristet til at finde stole eller drømmesenge frem i stedet. Men i dag var jeg artig.