Det viste sig at være en vældig hyggelig dag/aften hos min far. Det er vist også første gang, at der har været 24 mennesker samlet til fest i det relativt lille hus. Det gik nu fint nok rent pladsmæssigt, men jeg skal lige love for, at akustikken ikke klarede sig alt for godt. Der blev meget hurtigt meget larmende - allerede før den traditionelle fuldemandslydstyrke var i effekt.
En af gæsterne havde taget en akustisk guitar med, så det blev til et par sange af de forskellige, der kan spille guitar, efterfulgt af en masse "spil nu no'et" og "ska do ikk spille no'et i stedet for at sidde og klimpre?" - uanset at der naturligvis blev spillet noget, men ingen kunne høre det takket være det nu indtrufne fuldemandslydniveau kombineret med den elendige akustik.
Det mindede mig også om, hvorfor jeg egentlig nødigt griber en guitar i festligt lag: Folk er ikke interesseret i at høre nogen spille guitar. Det, de i virkeligheden er på udkig efter, er akustisk karaoke. Det kan bestemt også være hyggeligt nok, men folk er typisk ikke altid lige gode til at huske sangteksterne - selv på store hits - og så er byrden pludselig på fyren med guitaren, som måske egentlig kun er god til guitar og ikke i så høj grad til at synge for. Derudover kommer der hurtigt "spil nu noget vi kender", som kombineret med de andre dele får mig til sjældent at gøre den slags.
Det er naturligvis noget andet at hygge sig i festligt lag med akustisk guitar og synge-med-sange, men personligt har jeg aldrig haft nogen fornøjelse af at lære akkorder/tekster til de sange, som typisk dukker op ved den slags lejligheder. Der sidder tit dygtige musikere i et sådant selskab, men det er ikke sikkert, at deres evner er noget værd i sammenhængen. Hvis Clapton fik en akustisk guitar i hånden til en fest, ville det sådan set også være spild, hvis det forholder sig sådan at man 1) ikke kan høre guitaren ordentligt alligevel og 2) folk vil bare have noget at skråle med på alligevel.
Jeg hører - som det nok fremgår - ind under gruppen, der hellere ville høre Clapton spille det, han har lyst til, hvis han var til festen. Det samme gjorde sig gældende for den anden guitarist, som var tilstede, men da han trak lidt til side, for at spille et nummer for en anden musikinteresseret, kom der stadig fulde folk væltende for at vræle, om han ikke "snart spiller noget".
Nå, men småklager til side var det bestemt en vellykket fest, selv om trætheden tog over for mit vedkommende ret tidligt. Jeg håber stadig, at min far kommer til at sætte pris på de gaver, det lykkedes mig at finde til ham, men det får jeg først at se senere.
