fredag den 22. februar 2008

En opdatering

Det er egentlig ikke med min gode vilje, at jeg har ladet bloggen ligge ubenyttet hen. Naturligvis hænger det sammen med mindre fritid, nu hvor jeg har et fuldtidsjob, men det har i lige så høj grad været manglende overskud, der har gjort det. Nu må jeg så prøve at veje lidt op for det.

Jobbet er der fuld fart på - så godt som hver dag. Fritid har der egentlig ikke været meget af, og når den endelig har været der, har jeg været lidt sløj. All work and no play...

Det er også først nu, jeg har fundet overskud og lyst til at opgradere MacBooken til Mac OS X 10.5, og det kører i store træk ganske fint. Et par enkelte programmer skulle opdateres, men derudover har det egentlig været ganske smertefrit.

Hvordan går det derude? Drejer jorden stadig?