Dagen er oprunden

Så er det i dag, der skal afleveres. Det burde være rimeligt hurtigt overstået, for det hele er vel så meget i orden, som det kan komme. Vi ses på den anden side!

En afslutning

Så skete det. Tre kvarter over midnat den 28. maj. Alt for sent på grund af alt for mange ting. Men ikke desto mindre:

Nok er nok!

Det var da utroligt. Det lyder til, at Morten Messerschmidt er taget til nåde igen i Dansk Folkeparti. Nuvel, vi vidste jo alle, at Dansk Folkeparti har rigeligt med folk på den ekstreme højrefløj og Messerschmidt bare var dum nok til at vise sin sande kulør i det offentlige rum, men deres forsøg på at vende sagen 180 grader, kommer dem i hvert fald ikke til gode.

Messerschmidts exit var det mest positive, der er sket for Dansk Folkeparti i nyere tid, for manden er kort sagt ulidelig, uduelig og dybt usympatisk. Hver gang jeg har set hans nedladende, bedrevidende opførsel (naturligvis bakket op af fundamentalistiske neo-nazistiske holdninger), har jeg mest af alt haft lyst til at placere en knytnæve solidt i hans fjæs og sparke ham ud af landet med en besked om, at det her er Danmark, og vi ikke tolererer nazister her. Ja, det er måske nok en udemokratisk indstilling, men sagen er jo så også den, at jeg ikke gør det, selv om jeg har lyst til det.

At der skal være plads til alle holdninger i et demokrati, er jeg ikke sikker på. Demokratiet er alligevel ikke et sandt demokrati, og vi har i forvejen racismelovgivning og andre love, der begrænser urimelig opførsel. De ekstreme kræfter i Dansk Folkeparti burde være inkluderet. Eller burde man kalde dem Neu-Dänisches Volkspartei?

Yoghurt - en kritisk oplevelse

Da jeg i går gik snack-amok og skulle have noget at gumle på *her og nu*, tænkte jeg, at det ville være en god idé at supplere med noget yoghurt, så jeg var klar, når jeg fik den uundgåelige efterfølgende mavepine.

Mavepinen blev overraskende nok væk, men da jeg så besluttede mig for at nappe lidt yoghurt til morgenmad, skal jeg lige love for, at det blev første og sidste gang jeg køber noget, hvor der står "0,1%" på. Jeg har fået letmælk, der er tykkere end det her yoghurt. Til gengæld smager det heller ikke af en pind. Jeg kan i hvert fald slet ikke smage noget, og på trods af den stoppede næste og dermed nedsatte smagssans, kan jeg trods alt godt smage andre ting. Det ærgrer mig, at jeg rent faktisk købte to liter af det bras. Oh well, i det mindste smager drysset af noget.

In other news: Al det bøvl jeg havde med indholdsfortegnelsen, var sådan set bare resultatet af en alt for træt mig og en indholdsfortegnelse, der slet ikke gjorde noget forkert. Da jeg så på den næste dag, var det en vaskeægte d'oh-oplevelse. Jeg må sige, at Pages har været en helt igennem positiv oplevelse, og jeg er glad for, at jeg satsede på den rigtige hest, da jeg startede. Jeg ville dog stadig ønske, at Scrivener var ude, da jeg gik i gang, for det ville godt nok have gjort processen uendeligt meget bedre, men jeg skulle alligevel have brugt noget andet i sidste ende til at sætte specialet op.

Mission Speciale: Completed

Nåja, næsten i hvert fald.

Der er kun én ting tilbage, der driller, og jeg tror det kommer til at begyde manuel indtastning af indholdsfortegnelsen. *suk*.

Men jeg vil mene, at jeg har skrevet det sidste ord i forbindelse med specialet, så i morgen ringer jeg til uni og aftaler en afleveringsdag. Yay.

All according to schedule

Så blev det sgu også overstået. Det gjorde ikke engang så ondt at blive 30, som jeg havde forventet. At det meste af dagen blev brugt på at wrestle med Post Danmark og min internetudbyder er så en anden - og mere deprimerende - side af sagen. Men pyt med det, for det var skam fejret med pomp og pragt med begge forældre ved samme bord (for første gang i 28 år velsagtens). Det må vel også svare til en form for indvielsesritual, at jeg rent faktisk spiste en portion foie gras uanset hvor lille den var.

Oops

Jeg ved egentlig ikke helt, hvad der skete med siden. Formentlig lidt PHP-knas, men jeg håber, at det går væk med denne opdatering.

Papirnusseri

Orv. Endelig er det så tæt på, at jeg praktisk taget kan smage det. Jeg har netop foretaget de sidste justeringer, som jeg syntes specialet manglede. Nu mangler jeg bare at skrive det engelske resumé af handlingen samt få formatteringen til at passe sammen (det er noget værre bøvl med blanding af romertals-nummerering og almindelige tal). Det ender nok med to forskellige dokumenter for at kunne opnå det. Oh well.

Derefter skal jeg lige have et par friske øjne på det, for at se, om jeg har fået lavet nogle nye fodfejl i løbet af de sidste rettelser, og så er det vist ellers det (bortset fra papirarbejdet i forbindelse med afleveringen). Det skal blive godt at få det afleveret.