torsdag den 13. december 2007

Glæden ved ny hardware

Det er utroligt så stor en lettelse det er, at have sit eget grej til nogle ting. Det kan være egen boremaskine. Egen computer. Eget køkken. Eget badeværelse. Lige nu er jeg dog særligt glad for egen vaskemaskine, for nøj hvor er det en lettelse ovenpå det mildest talt miserable system, vi har her i bygningen. Vi har et glimrende tørrerum, men det har været næsten umuligt at få fat i vaskepoletter. Jeg tog konsekvensen og foretog mit første indkøb af hårde hvidevarer. Et styk lillebitte vaskemaskine. Den er ikke mere end ca. 70*40*45, så det var helt en overraskelse, at jeg overhovedet kunne få en maskine, jeg havde plads til. Selv de opretstående maskiner er nemlig for store til mit badeværelse takket være indretningen. Men den her kunne lige klemmes ind uden at gøre de større kompromiser.

Hvis I vil have mig undskyldt, så vil jeg gå ud og vaske lidt ned på puklen.

søndag den 4. november 2007

Jeg har rygende travlt...

...men jeg ta'r den med ro.

...eller noget.

Sidste weekend var jeg et smut forbi en kammerat i Paris, og det var vældigt hyggeligt. Vi fik spist noget god mad og set lidt af byen, uden det gik over i det store turistcirkus. Vi kom forbi Notre Dame på et tidspunkt, og da jeg sidst var forbi kirken, var den sort som kul. I mellemtiden var den blevet istandsat. De startede med venstre side og arbejdede sig bagom og rundt til fronten igen. Jeg hev lige telefonen op fra lommen og tog et billede af venstre side og lidt af fronten. Man kan faktisk allerede se, at venstre side er ved at være lidt mørk i det igen.

DSC00067


Man begynder så småt at forstå den japanske pige, som sad i bussen på vej mod lufthavnen. Hun sad med sit lille videokamera fremme og med filter om næse og mund. Men ok, jeg tror strengt taget ikke, at luften var så gal den dag. I en bus. Udenfor myldretid. I regnvejr.

søndag den 21. oktober 2007

Tiden flyver

Det er utroligt, så hurtigt tiden går. En ting er, at det nye arbejde kræver lidt ekstra kræfter her i starten, så der ikke er så pokkers megen energi efter fyraften for tiden, men jeg er alligevel duperet over, hvor lidt jeg egentlig har nået på en weekend. Nuvel, der er da både blevet vasket en masse tøj, ryddet lidt op, set en film samt lidt optaget tv, og lidt opvask er der også blevet aflivet. Der er bare rigtigt meget mere, jeg havde på min "ville gerne have overstået"-liste.

Jeg glæder mig, til jeg er igennem listen af spil og film, jeg skal anmelde (som derfor har en deadline), så jeg kan komme tilbage til bare at hygge mig med de spil og film, jeg lige er i humør til. Guderne skal vide, at jeg har nok til at ligge i kommer-snart-stakken. Ikke mindst glæder jeg mig til at få set hele BBCs Planet Earth, som jeg har købt på HD-DVD. Jeg har set lidt af første skive og for pokker hvor er den lige til at tabe pusten over. Man kunne næsten stoppe filmen når som helst, trykke print, og have et postkort klar til brug. Så flot er den. Det er bare næsten svært at overbevise sig selv om, at nu skal man sætte sig ned og se noget, der er stille og roligt og flot, når man nu kunne se noget, der er mere kompakt og handlingspræget, så man får en fornemmelse af at have fået mere smæk per sekund. Ikke desto mindre lokker tanken om det, jeg allerede har set, så jeg skal nok få taget mig ved nakken...

mandag den 1. oktober 2007

Første dag...

Det var såmænd spændende nok. Jeg kan se, at der bliver en god sjat at sætte sig ind i på det nye arbejde. Første uge kører da også stille og roligt, så man kan få fodfæste, før orkanen lander.

Der er så kort afstand, at jeg kan cykle derud på ca. en tyve minutter. Det kommer sikkert også til at gå hurtigere, efterhånden som min krop bliver mere vant til turen. Om ikke andet får jeg lejlighed til at lufte min spritnye cykelhjelm. 8)

søndag den 30. september 2007

Meler 68erne deres egen kage?

Niels Krause har skrevet at tankevækkende (og foruroligende) indlæg på sin blog om, hvordan 68er-generationen hele livet igennem har formået at udnytte systemet til det maksimale. Hvorvidt det hele er korrekt, kan jeg ikke sige, men en del af det er selvfølgelig almenviden.

Egentlig kender jeg heller ikke mange, som passer ind i kategorien, men det er der måske andre, der gør?

Indlægget kan findes her.

tirsdag den 25. september 2007

Got it!

Så er jeg ikke længere i de jobsøgendes rækker. Fra på mandag arbejder jeg for SkyLine, som er ejet af Elro. Det er stadig i opstartsfasen, og der er derfor en god chance for at komme til at lave lidt af hvert, så jeg glæder mig til at få noget at rive i.

søndag den 23. september 2007

HD-DVD

Jeg bestilte for nyligt HD-DVD-drevet til Xbox 360 fra Tyskland, efter en række nyheder, som tilsammen gjorde mig rimeligt sikker på, at HD-DVD som minimum vil blive på markedet længe og har en rimelig chance for rent faktisk at vinde over Blu-Ray.

Kombineret med det faktum, at der var en del film på HD-DVD, som jeg gerne ville se i high definition, besluttede jeg mig for, at jeg hellere måtte melde mig under fanerne. En kunde mere er jo også et skridt mere på vejen mod sejr, og siden Blu-Ray er mere restriktiv end HD-DVD, må man jo gøre sit for at støtte den mest fornuftige mulighed.

Det har dog vist sig at være en positiv overraskelse på mange planer. Selvfølgelig var jeg forberedt på, at billedkvaliteten er rigtig fin, men jeg var ikke forberedt på, hvor meget rarere HD-DVD er at bruge i forhold til HD-DVD. Menuerne fungerer langt bedre, og man behøver ikke trykke på obskure knapper på fjernbetjeningen for at skifte undertekster, sprog eller andet. Man kunne sådan set nøjes med retningsknapperne, ok-knappen og menu-knappen og man behøver ikke rende rundt i alverdens menuer, før man starter filmen, som man er nødt til på dvd, hvis man vil være sikker på, at det hele står rigtigt.

En anden rigtig lækker feature er den såkaldte "In-Movie Experience", som kun findes på HD-DVD. Det er en rigtig cool måde at se ekstramateriale på. I stedet for at man sidder og ser en lille film om, hvordan filmen er blevet lavet, bliver det vist i et lille vindue, mens filmen kører. Det er specielt sjovt at se scener, før de får special effects på, side om side med de færdige udgaver.

Både billede og lyd er selvfølgelig utroligt flot, men det er jo at forvente. Hvis du gerne vil vide mere om HD-DVD, kan du kigge på den officielle hjemmeside.

Technorati Tags: , ,

torsdag den 13. september 2007

Rest-sommer?

Det er lige før, man skulle tro, at det stadig var sommer. På vejen ind til byen i dag, begyndte sveden så småt at dryppe, selv om den lille temperatur-widget kun melder sølle 14 grader. Det er lidt noget andet, når man har solende bagende på sig i en læderjakke - også selv om det er en lettere en af slagsen.

At turen var mere eller mindre formålsløs er en anden side af sagen. Jeg skal samme tur på mandag, fordi det ikke var muligt at få lov til at puste i et apparat i dag hos doktormanden. Oh well. Siden det var så godt vejr, besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville skynde mig hjem. Derfor gik jeg forbi den nærmeste lokale sandwich-shop, som så godt som altid har så travlt, at jeg bare går forbi. I dag var der ikke så frygteligt mange, så jeg hapsede en med. Den var også glimrende, men jeg må nok indrømme, at jeg selv kunne have fremtryllet noget bedre for 34 kroner. Vorherrebevares, det var da lavet af fine råvarer, men på den anden side kunne jeg sikkert have fået noget nær en hel frokostpizza et andet sted - eller købt noget lækkert at tilberede derhjemme.

Som jeg sidder her i solens sidste stråler, og striberne på væggen fra persiennerne minder mig om en vis 80er-detektiv-serie, kan jeg ikke ærgre mig over ikke at skulle et eller andet. Være på vej et eller andet sted ud i det blå mod nye horisonter.  Jeg savner også et to-hjulet køretøj velvidende at jeg aldrig får taget mig sammen til at købe et igen. Det må være det her, der menes med at føle sig gammel.

Technorati Tags:

lørdag den 1. september 2007

Google Flysimulator

Google har åbenbart smidt en skæg, lille skjult feature ind i Google Earth: Der er en hel lille flysimulator deri. Det er selvfølgelig ret oplagt, men ikke desto mindre skægt. Se linket for information om at få det op at køre :-)

fredag den 31. august 2007

Dommen er faldet

I dag kom det længe ventede brev fra Aarhus Universitet dumpende ind i postkassen. Jeg kan roligt bruge ordet "dumpende" uden at ryste på hænderne, for jeg fik jo min forhåndsgodkendelse for et par måneder siden.

Jeg er både godt tilfreds med karakteren og udtalelsen. Jeg synes i hvert fald selv, at den er fair, og det er interessant at se, hvad lærer og censor synes om specialet. Nu er der bare en tur ud til uni tilbage for at aflevere nøglekort og få depositum tilbage. Er det nu, man skal skynde sig at købe noget med studierabat?

lørdag den 18. august 2007

Endelig!

DVD Info X v1.0.2, by xvi (xvi@rpc1.org)

Vendor: MATSHITA
Model: DVD-R UJ-857
Firmware: HBEA
RPC-1 (region free)

- Langt om længe kan kan jeg afspille de film, jeg har købt og betalt for. Gid man var pirat i stedet for dum nok til at lægge penge for film. Så ville livet være meget lettere. Man fristes til at sige "en dans på roser".

"Mor, hvorfor hader filmbranchen mig?"

Lidt billeder og musik...

Jeg besluttede mig for at prøve den nye iMovie ad ved at strikke en lille film sammen ud fra diverse favoritbilleder. Den kan ses her:


fredag den 17. august 2007

Psykovejr

Det er ikke så tit man ser det, men i dag er det en af de dage, hvor vejret tydeligvis ikke helt ved, hvad det vil. Det står ned i stænger, mens solen bager løs. Det blev til gengæld til et spøjst billede:

Solvand

Se det eventuelt i fuld størrelse her.

torsdag den 2. august 2007

Simpsonize me

OK, det her er ret skægt. Man uploader et billede af sig selv, som bliver analyseret. Så bliver man til en Simpsons-figur og kan tilpasse detaljerne bagefter. Her er jeg i Simpsons-udgave:

simpsons-me


Eller den fuldvoksne udgave:

simpsons-me-3

Få din egen på Simpsonizeme.

onsdag den 1. august 2007

Teknologi

Der er mange, der har lidt et lidt ambivalent forhold til fremskridt. Hvorfor skal man anskaffe sig noget nyt, når det, man har, allerede fungerer fint?

Et eller andet sted kan man nok let glemme, hvad det hele bunder i. Heldigvis dukker der af og til hjertevarmende historier op, som minder os om kernen i det hele, som denne historie på CNN.

lørdag den 28. juli 2007

Terroralarmer

The British are feeling the pinch in relation to recent terrorist threats and have raised their security level from "Miffed" to "Peeved." Soon, though, security levels may be raised yet again to "Irritated" or even "A Bit Cross." Londoners have not been "A Bit Cross" since the blitz in 1940 when tea supplies all but ran out.

Terrorists have been re-categorised from "Tiresome" to a "Bloody Nuisance." The last time the British issued a "Bloody Nuisance" warning level was during the great fire of 1666.

Also, the French government announced yesterday that it has raised its terror alert level from "Run" to "Hide." The only two higher levels in France are "Surrender" and "Collaborate." The rise was precipitated by a recent fire that destroyed France's white flag factory, effectively paralysing the country's entire military capability.

It's not only the English and French that are on a heightened level of alert. Italy has increased the alert level from "Shout loudly and excitedly" to "Elaborate Military Posturing." Two more levels remain: "Ineffective Combat Operations" and "Change Sides."

The Germans also increased their alert state from "Disdainful Arrogance" to "Dress in Uniform and Sing Marching Songs." They also have two higher levels: "Invade a Neighbour" and "Lose."

Belgians, on the other hand, are all on holiday as usual, and the only threat they are worried about is NATO pulling out of Brussels.

The Spanish are all excited to see their new submarines ready to deploy. These beautifully designed subs have glass bottoms so, when sailing round the British Isles, the new Spanish navy can get a really good look at the old Spanish navy.

tirsdag den 24. juli 2007

Forsigtig optimisme

Efter de sidste mange pinligheder fra Metallica, havde jeg efterhånden helt mistet interessen for deres gøren og laden. Men jeg må indrømme, at jeg nu sidder med forsigtig optimisme med hensyn til deres næste skæring. En ting er, hvad bandet selv siger, og de tror selvfølgelig selv, at de arbejder på deres næste Master of Puppets, men en anden ting er, hvad man kan høre, og selv om denne optagelse er lidt rå i kanten, og sangen tydeligvis ikke sidder på ryggraden endnu, så lugter det bestemt mere som den ægte vare, end noget de har lavet siden det sorte album:

søndag den 15. juli 2007

Afslappet søndag

Det er ikke så ringe at sove længe, når man får chancen for det, og kroppen tydeligvis har brug for det.

I går var da også en relativt aktiv dag. Der blev både hjulpet med at flytte lidt rundt på faderens sager og på at lege med vapsen, som ikke er blevet mindre nuttet siden sidst:

spot6


I dag tror jeg bare, den skal stå på oprydning, så længe jeg kan holde hosteriet i ave. Inhalator, here I come!

torsdag den 5. juli 2007

Oy vey!

Det er vist en af den slags dage, hvor man bare skulle være blevet under dynen. Ikke nok med at min ventede pakke ikke kom (på trods af at den står som ankommet til byen klokken 5 i morges), men min anden pakke, som jeg bestilte fra Play.com tog vor venner i toldvæsenet sig kærligt af. Det har jeg egentlig ikke noget imod, for skal noget fortoldes, så er det fint nok. Det jeg har noget imod er den dummebøde, de klasker oveni, for at tage imod mine penge. Hvis det ikke var for den, havde jeg nu fået en pakke til rimelig pris. I stedet har jeg fået en pakke til langt over prisen hos danske forretninger.

S-v-i-n-e-r-i.

mandag den 2. juli 2007

Sikke dog et vejr...

...et vejr at blive indendørs i. Det har bare at klare lidt op i morgen, når jeg løber tør for ost og bliver nødt til at krydse vejen.

Det er på dage som denne, at man savner at have en god, dyb lænestol, en pejs, en kande kaffe (måske lidt cognac) og lidt chokolade. Jeg må nok nøjes med kaffen - men hey, det er heller ikke det værste at nøjes med. Heldigvis har jeg masser af aktiviteter, der skal overståes, som hovedsageligt bare kræver, at jeg sidder lidt med laptoppen og taster løs.

Blandt andet bliver der banket nogle jobansøgninger sammen, nu hvor jeg har fået pudset mit CV lidt af. Kryds fingre for mig! (eller send mig et jobtilbud - begge dele er fint ;) )

lørdag den 30. juni 2007

At drukne i underholdning

Så er det ved at ske igen: Der kommer næsten for meget ind ad dørene med deadlines på. Det føles dog på et eller andet plan rart at have noget at beskæftige sig med. Det lugter jo lidt af fuldtidsarbejde, og det er en lugt, som jeg gerne vil sniffe mere til for tiden.

Den gamle PlayStation 2 er blevet koblet op igen, og efter jeg havde spillet de spil, der skulle anmeldes, blev et par ældre favoritter hevet frem. Tidens tand har godt nok været ubarmhjertig i mange tilfælde. De spil, der først og fremmest virkede på grund af deres stemning, virker stadigvæk. For mange spil lever dog på den korte wow-faktor, og når man så ser dem igen, efter næste bølge af wow-spil er landet, så er de pludselig ualmindeligt ynkelige at se på.

Picture 1


Jeg tror dog, at jeg vil give Mafia en chance, selv om jeg mistede mit save game for længe siden takket være et Datel-produkt. Der er noget enormt charmerende over at tøffe rundt i de gamle biler og bare nyde stemningen. At spillet så samtidig har en fin historie er bare et plus. Jeg håber bare, at det er den rigtige af skiverne, jeg har fat i, for da jeg anmeldte spillet i sin tid, var den første skive defekt, så den stoppede et godt stykke inde i en mission... Det kan jeg godt være foruden. Om ikke andet har jeg da dem begge endnu - til gengæld ryger den dårlige ud, lige så snart jeg er nået forbi det punkt.

God weekend derude.

fredag den 29. juni 2007

Den lette vej udenom

Jeg tænkte det jo nok... og det gjorde Jonas også: 3 holdt ikke deres ord. Da jeg kiggede på netbanken i dag, stod pengene stadig til at blive hævet mandag. Til gengæld var rådet om et anbefalet brev lige sent nok, hvis jeg skulle nå at forhindre dem i at hæve i første omgang. Den lette løsning var derfor at ringe til banken, forklare dem situationen og et øjeblik senere var 3 fjernet fra Betalingsservice.

Naturligvis holder jeg øje med, om de dukker op igen næste måned. De kan bare lige prøve...

tirsdag den 26. juni 2007

Papirspilde og paptelefoni

Det tog alligevel en god del timer at arbejde mig igennem papirerne fra A-kassen og sortere dem efter relevans samt udfylde dem og dobbeltchecke indholdet. Men de blev da sendt afsted, og så tager jeg Jobcenter-tilmeldingen i morgen over nettet.

I Maj stod jeg meget pludseligt uden netforbindelse, da routeren stod af, og jeg skulle bruge net her og nu. Jeg benyttede mig derfor af 3s 14 dages fuld returret, hvis man ikke var tilfreds med deres mobile bredbånd. Det var jeg så godt nok heller ikke, så det fik de tilbage i nakken, lige så snart jeg fik en erstatningsrouter. Det er da bedre end en GPRS-forbindelse, men svartiderne var 3-7 gange længere end på en normal bredbåndsforbindelse og maksimalhastigheden var *meget* teoretisk. Det var med andre ord ikke pengene værd til hjemmebrug. Hvis man pendler i stor stil og har brug for store overførsler, kunne jeg dog forestille mig, at det var en brugbar løsning.

Nå, men de fik sagerne tilbage efter 9 dage, og i dag kom så en retning på halvanden måneds abonnement. Heldigvis lod et opkald til kundeservice til at klare sagen, men jeg har ikke større tiltro til det, end at jeg har noteret både medarbejderens navn, opkaldstidspunktet og hvad vi aftalte - og så vil jeg ellers følge sagen i netbanken. Hvorfor er det bare helt umuligt at få ordentlig service ved danske teleselskaber? OK, næsten umuligt. Jeg har faktisk ikke haft noget at klage over hos hverken CBB eller Telmore.

Som en lille bonus, har jeg smidt en sød lille last.fm-widget ind over i siden i dag, der viser de numre, jeg senest har lyttet til. Man kan også lidt af hvert med den - høre klip (nogle gange) ved at klikke på sangen og se cover art.

mandag den 25. juni 2007

Fremdrift - langt om længe

Det er efterhånden over tre uger siden, at jeg afleverede specialet. Jeg fik at vide, da jeg afleverede, at der ikke ville blive rettet noget i løbet af juni måned, så jeg ville formentlig først få karakteren i august. Derfor håbede jeg da også, at jeg ville få en forhåndsgodkendelse på specialet. Efterhånden som ugerne gik, mistede jeg lige så stille håbet, hvad det angik. Der er jo i skrivende stund fire dage tilbage af måneden, så jeg havde efterhånden indstillet mig på først at få dommen i slutningen af august.

Derfor var jublen stor, da der lå to breve i postkassen i dag. Godt eller skidt: Det var nyt. Kuverten blev flået åben og i den lå en forhåndsgodkendelse. Så jeg er nu officielt arbejdsløs akademiker! Dog forhåbentlig ikke særligt længe.

Jeg har overvejet at følge en kammerats eksempel med nogle vikariater, mens jeg leder efter et mere permanent job. Men dem er der ikke nogen af hen over sommeren, så jeg kan lige så godt kaste mig ud i at kigge efter de langvarige med det samme, og så gå tilbage til vikar-planerne, hvis der ikke dukker noget op over sommeren.

Den anden konvolut var indkaldelse til røntgen-scanning, så min læge forhåbentlig kan blive lidt klogere på, hvorfor medicinen ikke virker så godt, som den burde. Indkaldelsen er til den 7. juli, så ventetiden var heller ikke så lang her, som jeg havde frygtet. Ikke desto mindre har jeg tænkt mig at slå på tråden til dem, siden jeg p.t. kan møde op når som helst, hvis de skulle få et afbud.

Ikke en dårlig start på ugen. Så skal papirerne til A-kassen og Jobcenter bare sendes afsted i morgen.

Manner det føles rart.

- Thomas
Cand. mag. i engelsk med film- & tv-kundskab som sidefag.

(Gid de dog havde opdateret navnet på sidefaget til at afspejle, at det er medievidenskab, det drejer sig om.)

lørdag den 23. juni 2007

Skjulte skatte

Jeg er lige gået i gang med Tomb Raider: Legend på Xbox 360. Jeg har tidligere spillet det på PS2, hvilket jeg fandt ganske fornøjeligt, men da det kom frem, at man som indehaver af Legend-spillet på 360 vil kunne downloade Tomb Raider: Anniversary før den normale udgave udkommer og til billigere penge, så skyndte jeg mig at hapse spillet på eBay til billige penge.

Denne gang brugte jeg mere tid i Croft Manor, da jeg kom i tanker om, at jeg egentlig mest havde spillet hovedspillet, og begyndte så småt at opdage, at der næsten er et helt ekstra-spil gemt der. Godset er kæmpestort med masser af skjulte områder, som det er ret sjovt at kæmpe sig frem til. Samtidig er der ikke chance for at blive slået ihjel, så det er ren puzzle-hygge at løbe rundt og lede efter ting, trække i håndtag og finde afsatser. Man får da også gevinster for det i form af små bonuser til Extras-menuen.

Det er pænt lækkert, at de rent faktisk har gjort så meget ekstra ud af noget, der slet ikke er nødvendigt i spillet.

Pyha

Jeg var så småt ved at være nervøs i går, fordi symptomerne begyndte at bevæge sig mere og mere hen mod den lungebetændelse, jeg havde i juli, som jeg stadig kæmper med konsekvenserne af. Det lader dog til, at min strategi med så megen hvile som muligt hjalp, for jeg har det betydeligt bedre i dag. Systemet kører vist ca. på 90% kraft, så med lidt held når jeg normalstatus i løbet af i dag. Jeg har i hvert fald tænkt mig at fortsætte stilen, indtil jeg er på toppen.

Det kunne så også være en passende lejlighed til at se nærmere på Buffy, som jeg har anskaffet mig efter hype fra alverdens sider. Normalt ville det være prellet af på mig, men der er en enkelt grund til, at det har en vis virkning i denne omgang: Joss Whedon. Når man nu ikke kan få mere Firefly, så må man jo tage, hvad man kan få.

fredag den 22. juni 2007

Neeej. Ikke igen.

I går havde jeg den særeste oplevelse. Lige over midnat blev jeg pludselig supertræt og udmattet. Det føltes faktisk som en gang øjeblikkelig forkølelse komplet med feber og det hele.

Det skulle være løgn, tænkte jeg, så jeg kastede et par Treo i gabet og hoppede i seng. Der har jeg så ligget i en 9-10 timer og svedt som en gal. Den slags søvn, hvor man hele tiden vågner op, og det er et eller andet underligt galt, så man lægger sig bare til at sove igen. Efterhånden pointerede min ryg dog, at nu havde jeg ligget længe nok. Så kom fryseturen, da jeg stod op.

Hnrgh. Det har BARE at fortrække sig, for jeg har hverken tid eller overskud til den slags lige nu.

Jeg håber I andre derude har haft en bedre start på dagen.

torsdag den 21. juni 2007

Ting der får dig til at sige hmmmmm....

Jeg er lige vendt tilbage fra Lidl med en ny batterioplader. Den er relativt lille, godt bygget og kan køre både på 230 og 12V - der følger endda stik med til bilen. Men hvad sker der lige for folkene, der laver sådan noget? De gør sig den anstrengelse at bikse den sammen, at lave en fin bullet point-oversigt og at lægge garantibevis med på 10 sprog. Men de glemmer lige at fortælle, hvad de betyder, når dioderne på opladeren lyser på forskellige måder. Nåja, så en batterioplader er ikke det mest komplicerede i verden, og man kan vel sjusse sig frem til, hvad den gør, man alligevel. Ville det være så svært?

07_3258_b

En ting, der overraskede mig, var, at der faktisk sidder en halvstor blæser i bunden på den. Sådan ca. på størrelse med en blæser fra en gammel Pentium. Den holder batterierne fint kølige, hvad godt det så end gør. Nogle bud? Derudover fulgte der otte AA-batterier med og hele baduljen kostede 169,95.

Mit første forsøg var at kaste en bunke blandede batterier i, for at se hvad der skete. Tre lamper begyndte at lyse og en begyndte at blinke. Det blev man jo ikke meget klogere af uden at kende status på batterierne. Jeg smed derfor en af pakkerne, der fulgte med opladeren, i. Nu lyste alle tre. Jeg tror dagens første konklusion er: Jævnt lys = oplader. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det er underholdende på et eller andet plan, at have batterierne ud og sætte dem i igen, så blæseren spinner op. Simple ting...

Nu burde min Wii remote i hvert fald ikke løbe tør for strøm foreløbig.

Dagens skæggeste link

...kom i en mail i dag. Enjoy:


onsdag den 20. juni 2007

Yay!

Efter en snak med lægen i dag, har han booket tid til en gang røntgen, siden den normale medicin ikke har hjulpet *nok*. Jeg spurgte også min læge, om der ikke var noget, jeg kunne bruge, når jeg får hosteanfald, ligesom astmatikere har sprays til den slags. Siden den anden medicin, jeg får, egentlig er astmamedicin, burde der jo være en chance.

Han stak mig noget som forsøg, og det hjalp i hvert fald gevaldigt, da jeg kom hjem fra byen og have stæset op og ned af trapperne et par gange. Så lige nu føler jeg mig vældig tilpas. For at forkæle mig selv lidt, købte jeg også et friskbagt brød på vej hjem. Så slipper jeg da for at bage i dag, hvor det alligevel er rimeligt lunt. Til gengæld blev jeg mindet om, hvorfor jeg købte min brødmaskine. 32 gode jyske dollars for et franskbrød. Det er jo fuldkomment gak i låget. OK, jeg valgte så også det dyreste, fordi det så godt ud (og jeg blev da heller ikke skuffet), men alligevel...

Efter gårsdagens oprydninger, har jeg rykket "kontoret" ind på soveværelset, som er dejligt køligt. Det trækker bestemt heller ikke ned, at der står en Dreamcast her, som man liiiige kan tænde ved siden af laptoppen. Grandia 2 gør godt.

tirsdag den 19. juni 2007

Sommeroprydning

Så er den store oprydning gået i gang. Det går dog i små etaper, da jeg dels taber pusten og dels kommer til at svede som en orne.

Det hjælper så ikke på min åndenød, at der sidder en af de andre beboere i kælderen med døren åben ud til gangen og pulser på sin pibe. Der er dømt øjeblikkeligt bronkitisanfald, når jeg bevæger mig forbi området. Det lader dog ikke til at påvirke vedkommende i hverken den ene eller den anden retning. Hurra for hensyn.

Nå, men til gengæld bliver det lidt rarere at være i lejligheden, og færre antal ting = lettere rengøring, så det bliver næste punkt på programmet. Jeg bliver dog nok først færdig i morgen - og noget af det må nok vente, til jeg har en, der kan løfte i den anden ende af tingene. De resterende flyttekasser er nogle halvtunge djævle.

Nu er det vist på tide med en kop te foran blæseren, som kører for fulde omdrejninger.

Geometry Wars Retro Evolved - nu også til XP!

Folk, der har sukket over, at man kun kunne prøve Geometry Wars Evolved på Xbox 360 og Windows Vista, kan nu ånde lettet op. Spillet er kommet på Valves Steam og det koster indtil 22. juni kun 2,5 USD. Derefter vil det koste 3,95 USD.

geowars_xp_500


Der er selvfølgelig også en version på vej til Wii og Nintendo DS.

Hvis nogle ikke skulle være bekendt med det, så er det et af de bedste actionspil i nyere tid :-)

Update: Nu med videolink.

mandag den 18. juni 2007

Umuligt at slappe af?

Sjovt. Nu hvor jeg ikke rigtigt har andet at lave, end at vente på dommen fra universitetet, har jeg mere travlt, end jeg længe har haft. Måske er det en naturlig ting; at grave sig ned i arbejde (frivilligt eller tvungen), hvis der er ting, man helst ikke vil tænke på.

I dag vil jeg forsøge at nikke det hele en skalle, så jeg forhåbentlig har i morgen fri til at få gjort noget af det, som trænger til at blive gjort her i hytten - for guderne skal vide at det trænger.

Musik via blogs?

Jeg fandt lige et site med en idé af de rigtigt gode: Lad folk lytte til en masse musik, uden de kan hente det. En perfekt måde at skabe interesse for bands og sælge nogle cder på. Gad vide hvor lang tid der går, før RIAA skyder sig selv i foden igen?

Anyway, nyd det mens I kan.

søndag den 17. juni 2007

Bette vov

Jeg var lige et smut ude forbi min far i dag, som lige har fået ny hund. Den var noget af det mest charmerende og har et yderst roligt gemyt. Nåja, og så er han ganske fotogen:

vovse


En skam jeg kun havde telefonen ved hånden.

fredag den 15. juni 2007

Vikaren

Mens jeg spolede over reklamer på vej hen til The Daily Show i EyeTV, faldt jeg over en trailer for Bornedals Vikaren. Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om, om den ser lovende ud eller ej. Der har jo trods alt også været ualmindeligt langt mellem habile, danske gysere. Ikke desto mindre er min opmærksomhed i hvert fald fanget.

Picture 2


Hvis du ikke har set traileren endnu, så kan den findes på filmens hjemmeside i forskellige opløsninger. Der er vist bare ikke så meget fart på deres server, for det tager i hvert fald en evighed at streame den ellers relativt lille 720p-trailer.

Puslerier

Jeg har gået og planlagt og skaffet dimser til et lille projekt de sidste par måneder. I dag er de fleste af brikkerne på plads, og fanget af øjeblikket skrev jeg en lille artikel om det. Der kommer dog til at gå et par dage, før den kommer online, for der skal lige lidt mere kød på.

Nu er det vist til gengæld på tide at få samlet op på de ting min Mac Mini har optaget fra TV. Det er ved at se lidt skidt ud med den tilgængelige diskplads. Der skal ikke alt for mange film til i MPEG2, før det begynder at knibe lidt. Derefter kan det være, at man lige skulle hapse F-Zero X, som lige er kommet ud på Wiis Virtual Console i dag. Mmmm. F-Zero X.

torsdag den 14. juni 2007

...og vi er tilbage igen

Så skulle både permalinks og kommentarer rulle atter en gang.

Zattoo

En kammerat sendte mig et link til Zattoo i dag. Det er et spøjst koncept med et lille vindue til streaming af TV. Lidt ligesom Joost eller Babelgum, men uden kontrol over, hvad man vil se. Med andre ord er det præcist det samme, som man ser på de normale TV-stationer.

Man kan p.t. vælge mellem ARD, DR1, DR2, NRK1, NRK2, SVT1, SVT2, TV2, TVPolonia og ZDF. Kvaliteten svinger lidt fra kanal til kanal, men den er under alle omstændigheder ikke fantastisk. Her er et eksempel:

Picture 2

Men hey, det lader til at være gratis, så ingen grund til at klage. Hent det selv på Zattoo.com.

onsdag den 13. juni 2007

Lidt tekniske problemer

Der lader til at være lidt tekniske problemer med kommentarer og permalinks. Der bliver arbejdet på sagen...

Siden som en graf

Jeg faldt lige over en skæg java-appletTankespind, og tænkte, at den ville jeg da også lige prøve på denne side.

Resultatet blev ganske nydeligt:

Picture 1

2006 i billeder

MSNBC har en ret cool samling af billeder fra 2006, som rækker lige fra det underfundige til det fantastiske og det absurde. Siden er absolut et besøg værd. Den kan findes her.

De store browsere - en billedsammenligning

Nu hvor der både er IE, Firefox, Opera og Safari på Windows (og en håndfuld mindre derudover), er det lidt sjovt at se, hvordan de renderer den samme side. Jeg tog derfor og tog et screenshot af den samme side i de fire browsere. De har alle standardindstillingerne, men anti-aliasing er slået til i Windows.

Se billedet her.

tirsdag den 12. juni 2007

Forsinkelse? Jøsses.

Engang tilbage i April købte jeg en Compact Flash->IDE adapter på eBay for næsten ingen penge. Sælgeren sendte pakken umiddelbart efter auktionen sluttede (10. April), men da der var gået en måneds tid, uden pakken nåede frem, sendte han en mere (5. Maj). Sidstnævnte nåede frem omkring et par uger efter, og jeg har naturligvis ikke tænkt nærmere over sagen, før der i dag landede en pakke præcis magen til den første. Jeg havde tilfældigvis gemt emballagen, fordi jeg kender en frimærkesamler, så jeg sammenlignede datoerne. Det var den fra April, som jeg modtog i dag. Det er næsten imponerende, at den rent faktisk nåede frem, når den åbenbart har været så meget på afveje, at den er blevet to måneder forsinket.

Safari 3 Alpha? WGA fra helvede!

Det var vist lige tidligt nok, at de fik lagt Safari 3 betaen ud. I hvert fald nægter det at starte på min normale konto på OS X. Jeg prøvede at slette diverse indstillinger fra Safari 2 og fjerne diverse Internet-plug-ins, men lige lidt hjalp det. Til gengæld kørte det fint fra en ren gæstekonto på maskinen. Go figure.

Jeg prøvede også at starte Windows XP op og installere Safari via VMWare. Det virkede ikke. Overhovedet. Eller det vil sige: Det virkede da jeg startede op i safe mode, men det er der jo ikke meget sjov ved. Til gengæld begyndte det at blive rigtigt sjovt, da jeg tænkte, at det måske ville køre, hvis jeg ikke kørte Windows under VMWare, men rent faktisk var bootet op i det via Boot Camp. Så det gjorde jeg så.

Her begyndte det rigtigt sjove så. Som de fleste nok er stødt ind i, så skal Windows XP aktiveres, første gang man bruger det, eller når der har været hardwareændringer i en PC. Selv om jeg kun har installeret XP sammenlagt to gange (første gang havde jeg ikke fået sat nok plads af til det) på maskinen, har jeg alligevel aktiveret XP en del gange, fordi hver gang man prøver at virtualisere Windows, tror skidtet, at det kører på en ny maskine. Eftersom jeg både har prøvet et par udgaver af Parallels og VMWare Fusion, har det betydet, at Windows tror, det er blevet installeret en god håndfuld gange, selv om det er præcis den samme maskine og hardware i sidste ende.

Nå, men Windows ville aktiveres. Det var faktisk ganske hårdhændet i det. Som regel får man et par dage, hvor man kan bruge OSet uden at aktivere det, men no such thing denne gang. Faktisk fik jeg valget mellem at aktivere over telefonen (hvilket var det sidste jeg gad ved 11-tiden om aftenen) eller at aktivere over nettet. Så jeg valgte naturligvis det sidste - som naturligvis ikke virkede. Jeg havde et netværkskabel i og derudover skulle maskinen også uden videre kunne komme på trådløst. Det kunne den bare ikke. Til gengæld kunne jeg ikke få lov at ændre indstillingerne, fordi Windows pænt og brutalt loggede mig ud, hver gang det ikke kunne finde ud af sine egne netværksindstillinger.

Så var det, jeg blev glad for, at jeg i sin tid havde fulgt instruktionerne her. Et hurtigt reboot til OS X, lidt flytten rundt på filer og XP var igen aktiveret. Let for mig, men surt for folk, der ikke har tænkt så langt. Og hvad fanden tænkte Windows-udviklerne på dér? Jeg behøver vel ikke engang sige, at netværksindstillingerne virkede fint, da jeg først var logget ind. Det såkaldte "Windows Genuine Advantage"-program tjener i hvert fald kun ét formål: At genere kunder, der rent faktisk har betalt for deres søndagsliga-operativsystem.

Det var første og sidste gang, at jeg gjorde det. Det er kort og godt ikke umagen værd at bruge det skrammel bare for at kunne køre et par gamle, billige spil i ny og næ. Ovenpå gårsdagens WWDC-keynote lyder det også til, at langt de fleste større spil vil komme til MacOS X i fremtiden, så dermed bliver Windows endnu mindre relevant som spilleplatform - som om Vista ikke gjorde det slemt nok i forvejen.

Nå, men ovenpå al det Windows-snak, skal der vist lige et lille, ganske fantastisk klip til for at løfte humøret.

mandag den 11. juni 2007

Safari 3 - Til Mac og Windows

Nu kan PC-ejerne også prøve den browser, som følger med Macs som standard. Den kan hentes på Apples Safariside som public beta.
Ifølge benchmarks er den hurtigere end både Firefox og Internet Explorer.

God fornøjelse.

Flyttedag

Når dette kan læses, har hjemmesiden holdt Store Flyttedag, og er nu venligst hostet af en god kammerat.

Med lidt held vil det også medføre færre hovedpiner med spam og deslige, for mit nuværende meget aggressive og komplicerede system gør det ikke godt nok. Hvis jeg stadig får lige store mængder spam på den nye løsning, må jeg se om en kombination af de to bliver lykken. Here's hoping.

torsdag den 7. juni 2007

Problemet med store koncerter

Når man går til større koncerter, har man typisk to valgmuligheder: gulvet eller sæder. Af og til kan man også få lov at betale ekstra for noget VIP-område, men det vælger jeg at se bort fra, da det typisk er latterligt dyrt.

Tilbage står vi så med to muligheder:

Gulvet
+ Man kan komme tæt på bandet
+ Hvis der er fjolser i nærheden, kan man gå lidt væk
+ Man kan komme til at stå tættere på lydteltet, hvilket typisk er der, hvor lyden er bedst.

- Øl i nakken
- Folk der skubber
- Hvis du vil sidde ned kan du intet se

Sæder
+ Man har som regel rimeligt godt udsyn
+ Langt lavere frekvens af flyvende ølkrus
+ Man kommer ofte hurtigere ind til koncerten

- Hvis der er fjolser i nærheden, bliver de der. Det gør du også.
- Folk rejser sig som regel op før eller siden, når de bliver pattestive. Det bliver du også nødt til, hvis du vil se koncerten.
(her får man altså ulemperne fra gulvet uden fordelene)
- Lyden er ringere

Jeg har måske nok en tendens til at hælde mod den første af de to muligheder. Der er mere fleksibilitet, selv om der er mindre komfort. Der er også muligheden for at få en bedre oplevelse af det, man har betalt for at se: musikken og at se bandet. Storskærme er ikke helt det samme. Men hvad med fjolserne? Jeg kan faktisk kun se en løsning.

mandag den 4. juni 2007

Mød fremtiden

Der er en gruppe folk, der har gået og ventet på, at Apple langt om længe ville annoncere en telefon. Egentlig ikke fordi de eksisterende på markedet ikke er gode nok til at ringe, men fordi telefoner lider af det samme, som musikafspillere led af, før iPod i sin tid kom på markedet. De virker, men de er klodsede.

Jeg så, da Steve Jobs annoncerede iPhone og tænkte, at den bliver kæmpestor. Større end hvad Apple har planlagt - hvis de ellers kan følge med i produktionskapacitet. Det eneste, der eventuelt kunne sætte en kæp i hjulet var, hvis de ikke fik kommunikeret til folk, hvad der gør iPhone speciel. Det er jeg ikke længere bekymret for. Her er reklamen.

lørdag den 2. juni 2007

Opsamling

Det er sjovt, så mange småting man helt kan overse, hvis man er stresset i en længere periode. Nu går jeg lige så stille og får samlet op på de ting, som er blevet forsømt. I mellemtiden har jeg også fået en Wii, som er ret sjov at spille på. Jeg blev dog lidt overrasket over, at jeg havde det, som var jeg blevet gennembanket, efter en tur i et fitness-center, efter jeg havde spillet lidt meget Wii Sports en dag.

I morgen står den på Store Vaskedag, for det er lige præcis en af de ting, som blev fortrængt i farten. Det plejer at være en blandet fornøjelse, så jeg vil trøste mig med, at jeg kan drikke kaffe og se Heroes, når jeg ikke lige drøner op og ned ad trapperne.

tirsdag den 29. maj 2007

Dagen er oprunden

Så er det i dag, der skal afleveres. Det burde være rimeligt hurtigt overstået, for det hele er vel så meget i orden, som det kan komme. Vi ses på den anden side!

mandag den 28. maj 2007

En afslutning

Så skete det. Tre kvarter over midnat den 28. maj. Alt for sent på grund af alt for mange ting. Men ikke desto mindre:

specialer

torsdag den 24. maj 2007

Nok er nok!

Det var da utroligt. Det lyder til, at Morten Messerschmidt er taget til nåde igen i Dansk Folkeparti. Nuvel, vi vidste jo alle, at Dansk Folkeparti har rigeligt med folk på den ekstreme højrefløj og Messerschmidt bare var dum nok til at vise sin sande kulør i det offentlige rum, men deres forsøg på at vende sagen 180 grader, kommer dem i hvert fald ikke til gode.

Messerschmidts exit var det mest positive, der er sket for Dansk Folkeparti i nyere tid, for manden er kort sagt ulidelig, uduelig og dybt usympatisk. Hver gang jeg har set hans nedladende, bedrevidende opførsel (naturligvis bakket op af fundamentalistiske neo-nazistiske holdninger), har jeg mest af alt haft lyst til at placere en knytnæve solidt i hans fjæs og sparke ham ud af landet med en besked om, at det her er Danmark, og vi ikke tolererer nazister her. Ja, det er måske nok en udemokratisk indstilling, men sagen er jo så også den, at jeg ikke gør det, selv om jeg har lyst til det.

At der skal være plads til alle holdninger i et demokrati, er jeg ikke sikker på. Demokratiet er alligevel ikke et sandt demokrati, og vi har i forvejen racismelovgivning og andre love, der begrænser urimelig opførsel. De ekstreme kræfter i Dansk Folkeparti burde være inkluderet. Eller burde man kalde dem Neu-Dänisches Volkspartei?

Yoghurt - en kritisk oplevelse

Da jeg i går gik snack-amok og skulle have noget at gumle på *her og nu*, tænkte jeg, at det ville være en god idé at supplere med noget yoghurt, så jeg var klar, når jeg fik den uundgåelige efterfølgende mavepine.

Mavepinen blev overraskende nok væk, men da jeg så besluttede mig for at nappe lidt yoghurt til morgenmad, skal jeg lige love for, at det blev første og sidste gang jeg køber noget, hvor der står "0,1%" på. Jeg har fået letmælk, der er tykkere end det her yoghurt. Til gengæld smager det heller ikke af en pind. Jeg kan i hvert fald slet ikke smage noget, og på trods af den stoppede næste og dermed nedsatte smagssans, kan jeg trods alt godt smage andre ting. Det ærgrer mig, at jeg rent faktisk købte to liter af det bras. Oh well, i det mindste smager drysset af noget.

In other news: Al det bøvl jeg havde med indholdsfortegnelsen, var sådan set bare resultatet af en alt for træt mig og en indholdsfortegnelse, der slet ikke gjorde noget forkert. Da jeg så på den næste dag, var det en vaskeægte d'oh-oplevelse. Jeg må sige, at Pages har været en helt igennem positiv oplevelse, og jeg er glad for, at jeg satsede på den rigtige hest, da jeg startede. Jeg ville dog stadig ønske, at Scrivener var ude, da jeg gik i gang, for det ville godt nok have gjort processen uendeligt meget bedre, men jeg skulle alligevel have brugt noget andet i sidste ende til at sætte specialet op.

tirsdag den 22. maj 2007

Mission Speciale: Completed

Nåja, næsten i hvert fald.

Der er kun én ting tilbage, der driller, og jeg tror det kommer til at begyde manuel indtastning af indholdsfortegnelsen. *suk*.

Men jeg vil mene, at jeg har skrevet det sidste ord i forbindelse med specialet, så i morgen ringer jeg til uni og aftaler en afleveringsdag. Yay.

All according to schedule

Så blev det sgu også overstået. Det gjorde ikke engang så ondt at blive 30, som jeg havde forventet. At det meste af dagen blev brugt på at wrestle med Post Danmark og min internetudbyder er så en anden - og mere deprimerende - side af sagen. Men pyt med det, for det var skam fejret med pomp og pragt med begge forældre ved samme bord (for første gang i 28 år velsagtens). Det må vel også svare til en form for indvielsesritual, at jeg rent faktisk spiste en portion foie gras uanset hvor lille den var.

mandag den 21. maj 2007

Oops

Jeg ved egentlig ikke helt, hvad der skete med siden. Formentlig lidt PHP-knas, men jeg håber, at det går væk med denne opdatering.

torsdag den 3. maj 2007

Papirnusseri

Orv. Endelig er det så tæt på, at jeg praktisk taget kan smage det. Jeg har netop foretaget de sidste justeringer, som jeg syntes specialet manglede. Nu mangler jeg bare at skrive det engelske resumé af handlingen samt få formatteringen til at passe sammen (det er noget værre bøvl med blanding af romertals-nummerering og almindelige tal). Det ender nok med to forskellige dokumenter for at kunne opnå det. Oh well.

Derefter skal jeg lige have et par friske øjne på det, for at se, om jeg har fået lavet nogle nye fodfejl i løbet af de sidste rettelser, og så er det vist ellers det (bortset fra papirarbejdet i forbindelse med afleveringen). Det skal blive godt at få det afleveret.

mandag den 23. april 2007

DR Sporten

Akkeja, sikke en opstandelse der er om nyhederne om, at DR Sport måske bliver skåret væk efter i morgen. Det vakte ellers stor glæde både her og i omgangskredsen. Det kunne hurtigt blive til en styrke for DR: "Garanteret sportsfri zone". Man kunne næsten fristes til aldrig at zappe væk.

fredag den 20. april 2007

Nul feel good-blogging

Møgdag.

En ting er, at man ikke er på toppen. Det er hvad det er. Men når man så i forgårs spærrede sit visa-kort på grund af rygter, for hellere at være på den sikre side, og derefter går hen for at hæve penge på sit Mastercard i nærmeste bank, så bliver man sgu lidt bitter, når kortet bliver spærret, det er op til weekenden og man skal bruge penge.

Jeg prøvede at bruge kortet i Elgiganten for nyligt, hvor både det og mit visakort af uransagelige årsager blev afvist. Da jeg kom hjem, checkede jeg pinkoderne - jeg havde tastet rigtigt ved begge. Næste gang jeg brugte visa-kortet, var der ingen problemer, og jeg tænkte, at nu måtte den hellige grav da være velforvaret. Men nej, nu har jeg to spærrede kreditkort.

Det er ikke særligt fedt at skulle bede sin familie om at låne penge - specielt ikke når det indebærer, at de skal ud at køre for at få fat i dem. Til gengæld er jeg 3000% udmattet af frustration nu. Jeg siger det igen:

Møgdag.

onsdag den 18. april 2007

TNT

Denne gang skulle TNT hente en pakke. 15 minutter før perioden udløb. Mønster, anyone?

fredag den 13. april 2007

UPS

Er der nogensinde nogen, der har været udsat for, at man taler med UPS (eller TNT - whatever), aftaler et tidsrum hvor chaufføren skal komme indenfor, og han så rent faktisk kommer på et andet tidspunkt end i sidste del af den sidste time?

P.t. har jeg siddet og ventet siden klokken 9, men jeg vil vædde med, at chaufføren ikke er her før 12.40 (20 minutter før sluttidspunktet).

Jeg kunne ellers godt have brugt den ekstra søvn.

onsdag den 11. april 2007

Opdateringer på forskellig vis

Jeg fik at vide, at mit hosteri kunne have godt af at få et lille vandfald i hytten, så sådan et har jeg købt. Det er også lidt hyggeligt på samme måde som at have fisk i et akvarie, selv om der ikke er helt så megen variation i oplevelsen.

Samtidig var min gamle mobil blevet noget belastende (jeg kunne ikke længere bruge den til vækkeur, da den kort og godt slukkede, når jeg indstillede tidspunktet), så jeg kiggede mig lidt omkring og endte med en Sony-Ericsson W810i, som umiddelbart lader til at være en fortræffelig telefon, som kan lidt af hvert. Faktisk lidt for meget efter min smag, siden jeg foretrækker, at telefoner bare kan ringe, overføre data og ellers bare køre længe på et batteri. Selvfølgelig er det noget nær umuligt at få de basale funktioner uden at få smidt en million andre ting i nakken, så lige nu hører jeg på DeMylle på den indbyggede radio og billedet af vandfaldet er såmænd også taget af kameraet. Jeg nappede forøvrigt den hvide udgave af telefonen, da jeg syntes at sort og orange var en lige hidsig nok blanding.

Nu kan jeg så pænt vente en 14 dage, mens mit nummer bliver flyttet fra CBB (et Sonofon-ejet selskab) til Sonofon. Suk. Det er altid noget, at jeg kom i tanker om, at jeg har en gammel telefon liggende, som ikke er SIM-låst - min gamle telefon røg nemlig med som en bytter.

onsdag den 4. april 2007

Twittering away...

Jeg har lige lavet mig en Twitter-konto for at se, om det er noget, der kan være praktisk i brug. Hvis du vil følge med, er min konto at finde her.

Jeg tilføjede også en fin lille twitter-box ude i siden :-)

mandag den 2. april 2007

Stadig her

...sådan da.

Det har knebet lidt med inspirationen til at skrive noget her. Måske fordi, jeg har følt, at der var rigeligt at tage fat i andetsteds, når der har været noget energi tilovers.


Det er også en rar ting, at vejret går den rette vej igen. Den må snart stå på en tur ud over Gudenåen, så bedsteforældrene kan få et besøg. Det er ikke så tosset, når man bor en 10-15 minutters gang fra de fleste :-)

onsdag den 7. marts 2007

Re-gaining unconsciousness

Det er sjovt, som de homoseksuelle på den psykotiske fundamentalist, mens vi intet hørte fra dem tidligere. Det minder mig sådan om en NoFX-tekst (som i sig selv er en parafrasering af et ):

First they put away the dealers, keep our kids safe and off the street. Then they put away the prostitutes, keep married men cloistered at home. Then they shooed away the bums, then they beat and bashed the queers, turned away asylum-seekers, fed us suspicions and fears. We didn't raise our voice,we didn't make a fuss. It's funny there was no one left to notice, when they came for us.


Folk har haft så vældigt travlt med at svine de unge til, som var vi tilbage i de glade romer-dage og havde prima pladser i Colosseum.

Jeg har i høj grad skammet mig over størstedelen af mine med-danskere på det sidste. Det er såmænd ikke fordi jeg sympatiserer med hverken vold mod politi eller ødelæggelse af privat ejendom, men fokus på det område er også kun med til at få folk til at glemme den eneste gruppe, der kunne have forhindret det hele i første omgang: Politikerne.

Jeg håber, at folk i det mindste vil lade dem få kærligheden at føle til næste valg, men jeg har ikke de store forhåbninger længere. Jeg er ikke sikker på, hvor korrekt "it's easier to change the world than to adapt to it" er, når verden er fuld af navleskuende bonderøve.

søndag den 4. marts 2007

Vel overstået

Det viste sig at være en vældig hyggelig dag/aften hos min far. Det er vist også første gang, at der har været 24 mennesker samlet til fest i det relativt lille hus. Det gik nu fint nok rent pladsmæssigt, men jeg skal lige love for, at akustikken ikke klarede sig alt for godt. Der blev meget hurtigt meget larmende - allerede før den traditionelle fuldemandslydstyrke var i effekt.

En af gæsterne havde taget en akustisk guitar med, så det blev til et par sange af de forskellige, der kan spille guitar, efterfulgt af en masse "spil nu no'et" og "ska do ikk spille no'et i stedet for at sidde og klimpre?" - uanset at der naturligvis blev spillet noget, men ingen kunne høre det takket være det nu indtrufne fuldemandslydniveau kombineret med den elendige akustik.

Det mindede mig også om, hvorfor jeg egentlig nødigt griber en guitar i festligt lag: Folk er ikke interesseret i at høre nogen spille guitar. Det, de i virkeligheden er på udkig efter, er akustisk karaoke. Det kan bestemt også være hyggeligt nok, men folk er typisk ikke altid lige gode til at huske sangteksterne - selv på store hits - og så er byrden pludselig på fyren med guitaren, som måske egentlig kun er god til guitar og ikke i så høj grad til at synge for. Derudover kommer der hurtigt "spil nu noget vi kender", som kombineret med de andre dele får mig til sjældent at gøre den slags.

Det er naturligvis noget andet at hygge sig i festligt lag med akustisk guitar og synge-med-sange, men personligt har jeg aldrig haft nogen fornøjelse af at lære akkorder/tekster til de sange, som typisk dukker op ved den slags lejligheder. Der sidder tit dygtige musikere i et sådant selskab, men det er ikke sikkert, at deres evner er noget værd i sammenhængen. Hvis Clapton fik en akustisk guitar i hånden til en fest, ville det sådan set også være spild, hvis det forholder sig sådan at man 1) ikke kan høre guitaren ordentligt alligevel og 2) folk vil bare have noget at skråle med på alligevel.

Jeg hører - som det nok fremgår - ind under gruppen, der hellere ville høre Clapton spille det, han har lyst til, hvis han var til festen. Det samme gjorde sig gældende for den anden guitarist, som var tilstede, men da han trak lidt til side, for at spille et nummer for en anden musikinteresseret, kom der stadig fulde folk væltende for at vræle, om han ikke "snart spiller noget".

Nå, men småklager til side var det bestemt en vellykket fest, selv om trætheden tog over for mit vedkommende ret tidligt. Jeg håber stadig, at min far kommer til at sætte pris på de gaver, det lykkedes mig at finde til ham, men det får jeg først at se senere.

lørdag den 3. marts 2007

Klar til weekend?

Efter et par dage med noget så ualmindeligt deprimerende som almindelig influenza, er jeg så småt ved at være ovenpå igen. Det var også på tide, for jeg skal tilbringe dagen i morgen hos min far, som blev 50 i dag.

Det bliver stille og roligt for mit vedkommende, for min medicin sørger for, at jeg får det enormt ringe, hvis jeg får bare en lille smule at drikke - og det venter ikke til dagen efter. Det skal nok blive hyggeligt og jeg er i hvert fald sikker på, at der ikke bliver noget at klage over med maden.

Specialet fik også en på trynen i dag, nu hvor jeg rent faktisk kunne sanse og samle igen, så det var også en god ting.

Det eneste trælse er, at klokken nu snart er halv fem, og jeg i hvert fald gerne vil prøve at få 7-8 timers søvn, så jeg må hellere hoppe på hovedet i kanen. God weekend derude.

mandag den 19. februar 2007

Stille mandag

Det hele går noget langsomt i dag, og hovedet opererer ikke ved fuld kapacitet. Der skal snart gøres noget ved den fordømte søvncyklus.

I aften står den på en sovepille, så jeg kan komme op tidligt i morgen og måske endda have lidt energi til overs efter at have været til fysioterapi. Det er sjovt, som det kan rive kroppen fuldstændigt rundt, at man får trukket lidt i benet. Timen efter behandlingen er fin-fin, og så lander der et ton mursten på én - rent træthedsmæssigt.

Jeg vil lige benytte lejligheden til at pimpe Scrivener, til alle Mac-folk derude, som af og til har brug for at skrive større eller mindre klumper tekst. Det er rent guld det program, og jeg græder næsten ved tanken om, at det ikke var ude, da jeg gik i gang med specialet.

fredag den 16. februar 2007

Er du mat? Eller skak?

Jeg er begyndt at spille lidt skak på hyggebasis på Red Hot Pawn. Det er gratis, let at finde rundt i og features er i top. Hvis du har lyst til at spille lidt mod mig (uanset at jeg er rusten), så send en invitation til "trezzer" på siden.

Veer-Zaara

Jeg tror aldrig, jeg for alvor bliver træt af at se Veer-Zaara. Selv om filmen er over tre timer lang (og har en vaskeægte "Intermission" i midten), bliver historien ikke mindre rørende, uanset hvor mange gange man ser filmen.

Efterhånden kender jeg filmen så godt, at jeg ikke engang behøver følge 100% med i den, og bare kan have den kørende i baggrunden, og høre efter musikken og så kigge over, når yndlingsscenerne kommer.

Der er ikke mange film, der er bedre til at få et godt fjernsyn til at se rigtigt dyrt ud. Der bliver spillet på hele farvepaletten, og filmen er en fest for øjnene. Noget af musikken skal man vænne sig lidt til, for det er jo trods alt ret anderledes end vores vestlige musik, men nogle af dem er skam øjeblikkelige ørehængere.

Hvis du en dag har lyst til en anderledes historie, og er villig til at lade dig underholde af en fortællestil, som ligger et stykke fra den normale, så giv Veer-Zaara en chance.

torsdag den 15. februar 2007

Flødesovs med æbleflamberet fåresuppe

Nej, bare rolig. Det er ikke en ret. Jeg ville bare lige teste, om der er blevet rettet nogle småfejl i den software, som jeg bruger til bloggen nu. Hvis nogen skulle være nysgerrige, så er det RapidBlog, som jeg har smidt ind som en udvidelse til det glimrende RapidWeaver. Det medfører, at jeg ikke behøver bruger min MacBook, hvor jeg har RapidWeaver installeret, for at skrive indlæg på bloggen. I stedet kan jeg gå ind på blogger.com, hvor jeg har en mindre fancy udgave af bloggen liggende, som så bliver synkroniseret med wuergler.dk takket være lidt ninja-PHP. Nåja, og alle de gamle indlæg blev hevet med over - det var næsten det rareste ved det hele.

Næste gang jeg fyrer op under RapidWeaver, så synkroniserer den også med indlæggene fra Blogger, og det virker indtil videre fortrinligt og går lynhurtigt, selv om jeg havde lidt hosten i maskineriet til at starte med. Heldigvis har programmøren været yderst responsiv, så han har fået rettet alle de småfejl, jeg stødte ind i på et par dage. Det kan man da kalde service.

Nå, men det her indlæg er den endelige test for, hvorvidt danske bogstaver klarer turen fra blogger.com i både overskridt og indlæg. Nu får vi se...

tirsdag den 13. februar 2007

Skype

I guder hvor jeg glæder mig, til Skype får lavet deres video bare lidt mere stabil. En af de gamle versioner kørte fint, men de sidste par udgaver (ironisk nok efter Skype kom ud af beta) har været knokkel-ustabile. Suk.

Feed

Så skulle feedet være oppe at rulle :-)

Galleri

Jeg har lagt et lille galleri ind her på siden med nogle af mine yndlingsbilleder.

Det kan findes ude i siden - spøjst nok under "Galleri"

Lige hurtigt nok...

Det lader til, at jeg var lige hurtigt nok ude med RSS-feed'et. Det nye feed virker ikke endnu, og jeg er ikke helt klar over hvorfor, men jeg skal nok sige til, når der er liv i det igen.

mandag den 12. februar 2007

Man glæder sig

Jeg har netop købt en tripod på Ebay til mit kamera. Alt inklusive blev det under 120 kroner, og det billigste junk, jeg har fundet her i byen, har kostet omkring 3-400 kroner. Det her ser til gengæld ud til at være af den rigtige slags:

1a81_1_b

Så skal der for alvor leges med eksponeringstider :-)

mandag den 5. februar 2007

Blue sky in games

UK Resistance er kloge, når de ikke har travlt med at være gale:


lørdag den 20. januar 2007

Lidt kortfilm

Jeg faldt lige over nogle af de kortfilm, vi lavede på sidefag på Universitetet og smed dem op på youtube, så alle kan få fornøjelse af dem.

Her er de i kronologisk rækkefølge:

Kitchen Appliances (2003):



Blood of a Screenwriter (2004):



og til sidst eksamensprojektet City Man (2004):

fredag den 19. januar 2007

So what!

Postvæsenet var tilsyneladende lidt i tvivl om afsenderen på denne pakke, for der var et stort "?" under afsender.

Det var jeg dog ikke.


sowhat

søndag den 14. januar 2007

Hvil i fred

Picture 1
Joker
1995-2006
Elsket og savnet