Her på det seneste har jeg jævnligt vadet til fysioterapi for at vise ryggen, hvem der bestemmer. At hoften så begyndte at skabe sig undervejs var uventet. Nuvel, jeg fik nogle kiler til at lægge i skoene, for ligesom at vise hoften, at den ikke skulle blande sig i opgøret. En dag vågnede jeg dog op med noget, der føltes som en let forstuvning. Jeg besluttede mig derfor for at vente på, at det gik over, før jeg skiftede over til de større kiler, jeg i mellemtiden havde fået. Som tænkt, så gjort. Så jeg smed den nye, større kile i og gik rundt med den uden problemer. Da jeg vågnede næste dag, var min ankel til gengæld omtrent den dobbelte størrelse af normalen og at støtte på den var ikke en reel mulighed. Suk. Hos fysioterapeuten fik jeg en ordentlig gang støtteplaster på, så den kan hele i den rigtige position. Heldigvis betyder det også, at jeg kan støtte forsigtigt på den. Han var ganske overrasket over udviklingen forresten.
Men det er sgu lidt sært at vågne op en morgen og have en voldsomt forstuvet fod. Det kan ikke anbefales.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar