Det årlige kræmmermarked i Århus, som bliver arrangeret af Lions. Jeg har været der et par år i træk efterhånden, og det er altid lykkedes mig at finde noget, som jeg bagefter kunne gå og gnække i skægget over. Om det så har været en bunke spil til C64, en ordentlig stabel LPer (udvalgt ud af mange), eller en eller anden lille dims, man lige stod og manglede.
Jeg håber vejret ter sig bare nogenlunde. Det ville jo være rart at afslutte turen med en kold fadøl i solen, selv om det sikkert betyder, at man skal stå i kø i en halv time for at få den. Hvis du ikke har noget bedre at give dig til, så er der åbent frem til på søndag og det er i Tangkrogen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar