Efter min tidligere nævnte tur på sygehuset har den stået på 10 dages penicillin, 10 dages med anden antibiotika og slimløsende middel og sidstnævnte er jeg så fortsat på efter anbefaling fra min læge. Selvfølgelig skal den slags altid ske, når ens læge holder ferie - og så skal han selvfølgelig også lige holde en uge lukket på grund af flytning. Nå, men jeg fik da en lægeerklæring sendt til universitet og fik korpus checket efter. Jeg er stadig langt fra på toppen, og lægen advarede mig om, at der kunne gå nogle uger endnu, før jeg vil blive det. Der er ikke andet for end at tage den lidt med ro, til jeg er ovenpå igen. Nu har jeg også lige fejret 1-måneds jubilæum med lungebetændelsen, men jeg håber da, at det ikke bliver til to.
Energiniveauet har været uhyggeligt lavt, hvilket også betød, at jeg ingen lyst havde til at skrive eller endsige læse blogs. Det vil nok forblive sådan et stykke tid, men der sker da lidt om på "statistik og sjov"-siden, for den bliver opdateret af sig selv helt automagisk :)
tirsdag den 22. august 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar