Veer-Zaara

Jeg tror aldrig, jeg for alvor bliver træt af at se Veer-Zaara. Selv om filmen er over tre timer lang (og har en vaskeægte "Intermission" i midten), bliver historien ikke mindre rørende, uanset hvor mange gange man ser filmen.

Efterhånden kender jeg filmen så godt, at jeg ikke engang behøver følge 100% med i den, og bare kan have den kørende i baggrunden, og høre efter musikken og så kigge over, når yndlingsscenerne kommer.

Der er ikke mange film, der er bedre til at få et godt fjernsyn til at se rigtigt dyrt ud. Der bliver spillet på hele farvepaletten, og filmen er en fest for øjnene. Noget af musikken skal man vænne sig lidt til, for det er jo trods alt ret anderledes end vores vestlige musik, men nogle af dem er skam øjeblikkelige ørehængere.

Hvis du en dag har lyst til en anderledes historie, og er villig til at lade dig underholde af en fortællestil, som ligger et stykke fra den normale, så giv Veer-Zaara en chance.