Fremdrift - langt om længe

Det er efterhånden over tre uger siden, at jeg afleverede specialet. Jeg fik at vide, da jeg afleverede, at der ikke ville blive rettet noget i løbet af juni måned, så jeg ville formentlig først få karakteren i august. Derfor håbede jeg da også, at jeg ville få en forhåndsgodkendelse på specialet. Efterhånden som ugerne gik, mistede jeg lige så stille håbet, hvad det angik. Der er jo i skrivende stund fire dage tilbage af måneden, så jeg havde efterhånden indstillet mig på først at få dommen i slutningen af august.

Derfor var jublen stor, da der lå to breve i postkassen i dag. Godt eller skidt: Det var nyt. Kuverten blev flået åben og i den lå en forhåndsgodkendelse. Så jeg er nu officielt arbejdsløs akademiker! Dog forhåbentlig ikke særligt længe.

Jeg har overvejet at følge en kammerats eksempel med nogle vikariater, mens jeg leder efter et mere permanent job. Men dem er der ikke nogen af hen over sommeren, så jeg kan lige så godt kaste mig ud i at kigge efter de langvarige med det samme, og så gå tilbage til vikar-planerne, hvis der ikke dukker noget op over sommeren.

Den anden konvolut var indkaldelse til røntgen-scanning, så min læge forhåbentlig kan blive lidt klogere på, hvorfor medicinen ikke virker så godt, som den burde. Indkaldelsen er til den 7. juli, så ventetiden var heller ikke så lang her, som jeg havde frygtet. Ikke desto mindre har jeg tænkt mig at slå på tråden til dem, siden jeg p.t. kan møde op når som helst, hvis de skulle få et afbud.

Ikke en dårlig start på ugen. Så skal papirerne til A-kassen og Jobcenter bare sendes afsted i morgen.

Manner det føles rart.

- Thomas
Cand. mag. i engelsk med film- & tv-kundskab som sidefag.

(Gid de dog havde opdateret navnet på sidefaget til at afspejle, at det er medievidenskab, det drejer sig om.)