Fordi Selector-boksene efterhånden var ved at være fornuftigt prissat, og man rent faktisk kunne få en pakke med fornuftigt indhold til små penge, besluttede jeg mig for, at jeg ville prøve at sparke gang i lysten til TV-kiggeri igen og samtidig være forberedt på et eventuelt kommende HDTV.
Godt nok var jeg lidt utryg ved tanken om at handle med et TDC-selskab, men hvad pokker... de leverer allerede kabeltv til husstanden, som man ikke kan slippe for at betale til medmindre man er blind, så jeg kunne lige så godt tage skridtet fuldt ud. Big mistake.
Time line:
7/1 Jeg bestiller boksen + 6 måneders abonnement på 4 kanaler à 48,- per måned + tvunget kort til 199 for 12 måneder. I alt skulle det over seks måneder koste mig 782,-
16/1 får jeg mail om, at pakken er sendt og bør være fremme indenfor fem hverdage
29/1 Forespørger jeg om leveringen skriftligt.
4/2 og 5/2 rykker jeg telefonisk for rykkeren, men får at vide, at de ikke kan svar fra lageret. I mellemtiden har jeg et par gange været forbi posthuset og spurgte specifikt til, om der lå en pakke.
7/2 får jeg mail om, at kassen var kommet retur til lageret 1/2 og de har udsendt en ny
8/2 modtager jeg pakken, som jeg betaler 299,- på stedet for
10/2 ringer jeg til TDC, for jeg har ikke fået den pinkode med, som man skal bruge til at leje film med. De vil sende den per brev
13/2 rykker jeg for pinkoden og får nogle dage senere to breve med koden.
26/2 får jeg regning på 999,- for de første fire måneder - en faktura der er udskrevet 18/2. Kundeservice er lukket.
27/2 Ringer jeg og får korrigeret regningen til mere rimelige 404,-
4/3 (som er en dag efter oprindelig regnings forfald) ringer jeg for at rykke for regningen. Medarbejderen lover at udsende den igen
8/3 virker Selector ikke, da en kammerat er forbi og skal se den. Kundeservice er lukket.
10/3 går jeg ind til den lokale TDC-butik for at betale alt på stedet og opsige abonnementet udover de seks måneder med det samme. Det kan ikke lade sig gøre.
Samme dag ringer jeg til kundeservice igen, som siger, at der ikke blev udsendt ny regning 4/3 og at der ikke burde være tekniske problemer. Jeg siger, at har jeg ingen regning den 12/3, så indgiver jeg skriftlig klage. Jeg kommer derefter igennem til fejlservice, som igennem ekstremt meget digital forvrængning foreslår, at jeg skifter antennekabel og powercycler. Det virker rent faktisk, så jeg trækker med det samme kablet, så det ligger, som det skal (og uforstyrret).
12/3 indgiver jeg skriftlig klage med forklaring af ovenstående hændelsesforløb fra modtagelse af boks og fremefter. Jeg foreslår dem at fremsende regningen med anbefalet post.
18/3 modtager jeg svar i et Word-dokument, hvor de forklarer, at regningen er ændret til 404,- (sic) og at mit abonnement udover de seks måneder er opsagt. Samtidig antager de, at jeg i mellemtiden har modtaget regningen. Jeg svarer med det samme tilbage og rykker for regning og påpeger fejlen i at sende svaret i et proprietært format.
24/3 virker selector ikke og kundeservice har lukket. Fjernelse af splitter og forsøg med forskellige kabler hjælper ikke.
To be continued...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Øv.
Man bliver ved med at tro, at nu kan det ikke blive værre - men det kan det.
Er glad for, at TDC ikke har den store indflydelse på mit liv...
Åh, hvor jeg føler med dig. Jeg er selv netop flyttet og opsagde i den forbindelse mine tdc-abonnementer (tv+bredbånd+fastnet) og fik yousee (tv+bredbånd) i stedet. Jeg begyndte den 14. april og har først nu afsluttet med tdc - yousee er endnu ikke på plads, hverken praktisk eller regningsmæssigt. Det er nøjagtig samme historie med forkert fremsendte modemmer, pakker der går retur til lageret, kundeservice har lukket. Frustrerende!
veldig interessant, takk
Send en kommentar