Urgh

OK, så det var ikke en influenza, der drev forbi på en 5 dage. Her til aften kom jeg hjem fra sygehuset med penicillin, som forhåbentlig kan klare min lungebetændelse og sætte den inaktive højre lunge tilbage i drift. Den er helt sikkert savnet.

Det var ellers noget af en tur. Der gik helt Scrubs i den, for jeg nåede både at komme rundt mellem skadestuer, røntgen, kirurger og medicinere, før jeg var færdig - kørt på båre no less.

Det var lige før sygeplejerskerne var småvoldelige overfor mig - der var i hvert fald masser af "nu lægger du dig eddermame ned, for du ser gonnok bleg ud"-attitude - men de var da vældigt rare og de havde da egentlig også ret. Jeg priste mig lykkelig for, at jeg havde taget mig sammen til at barbere mig, for ellers havde de sikkert sendt mig direkte ned i kølerummet med det samme.

Røntgenekspeditionen tror jeg var den hurtigste, jeg nogensinde har set. Jeg var inde og ude igen - med billeder - på fem minutter. De var også lidt lange i kæben, da jeg kom tilbage til skadestuen efter ti minutter, men det var meget praktisk, for så nåede kirurgen ikke at gå til frokost, og det var ham, der skulle se på billederne først, for at se, om der var en kollapset lunge. Da det ikke var tilfældet (indsæt her et lettelsens suk), var spørgsmålet om dommen blev "hjem" eller "hospitalsmorgenmad". Den blev heldigvis "hjem" kombineret med nogle penicillin-piller.

Nu har jeg heldigvis fået nabohjælp til at få købt ind af de få ting, jeg rent faktisk kan overtale min mave om, der kan spises, og så står den ellers bare på lav profil og masser af søvn.