mandag den 6. marts 2006

Guns n' Roses vender tilbage!

Næsten da. Der mangler jo desværre stadig nogle af de dele af bandet, som var med til at give bandet en speciel lyd. Her tænker jeg især på Matt Sorum og Slash.

Pasted Graphic


Men ikke nok med at de kommer på Roskilde i år, så skulle Chinese Democracy langt om længe også være færdig. Denne gang skulle det være ganske vist.

Det er i hvert fald et godt tegn, at der så småt er begyndt at dukke sange op rundt omkring på fora og P2P-netværk. Det er lykkedes at grave et par af sangene frem og jeg må sige, at jeg glæder mig til at få fingrene i den endelige skive. Lyden er lidt anderledes, men det lugter stadig rigtigt meget af den ægte vare. Lige fra den hårde rock'n'roll til de storslåede ballader. Dertil kommer et par numre, som minder mere om den industrielle stil, som blev lagt for dagen i Oh My God, som var med på soundtracket til End of Days.

Det er første gang, jeg har været så tæt på at købe en Roskilde-billet, siden jeg var dum nok til at købe en sidst. Guns n' Roses plus Roger Waters, der fremfører hele Dark Side of the Moon. Det er alligevel ikke noget, man ser hver dag.

Ingen kommentarer: