lørdag den 4. marts 2006

Hotdog

Er der næsten noget bedre end en stille og rolig aften, hvor det er iskoldt udenfor, med en lille, varm vovse, som putter sig op ad en?

P10100032

Jeg leger hundesitter for moderen, som drøner til fødselsdagsfester til højre og venstre. Vi blev enige om, at det ville være lidt synd, hvis vovsen skulle være alene hjemme i så mange timer. Så kunne jeg også nappe noget vasketøj med op for at undgå den elendige vaskemaskineanordning hjemme i lejligheden, og få vasket det heroppe. Det står så i en frossen bil lige nu, som stadig holder på parkeringspladsen ved lejligheden. Selv om den fint startede i første omgang, så stoppede den, mens jeg gik og skrabede sne af. Derefter nægtede den at starte igen.

25 minutters usikker gang senere var jeg nået frem. Altid noget jeg havde taget varmt tøj på og havde iPoden i lommen. Så føles det ikke som nær så lang tid. Undervejs så jeg, at de har revet min gamle folkeskole noget så grundigt rundt og tilføjet en ekstra bygning med gennemgang til den gamle. Der kom et lille prik af "det kan de da ikke tillade sig", og så var det ovre.

Jeg gider til gengæld ikke satse at vade ned af bakke hele vejen i et par lidt for glatte sko og med en Powerbook på siden, så min mor kan værsgo få lov at køre mig hjem, når hun kommer fra fødselsdag i aften. Ja, hun kan så. :)

Ingen kommentarer: